Sunday, October 18, 2015

Tre

Som pædagogisk konsulent for grundskolen har jeg haft forskellige blogs i sving. Blogs som lærere har kunne benytte sig af for at blive klogere på teknologi i undervisningen. Det har været fedt at se hvordan blogsene er blevet brugt og refereret til. - Men det har også været et gevaldigt pres at skulle levere nyt indhold i et passende tempo. Dette har kun kunne lade sig gøre i kraft af at vi har været flere forfattere på samme blog. Og det har alligevel ikke altid været nok. Det kræver vedholdenhed og egen interesse at blogge. Og det er bestemt ikke for alle. Hvis man skal ramme en målgruppe kræver det både læsere og respondenter, som bliver taget alvorligt. Og det vil sige deres meninger.

Jeg havde fornøjelsen af at føre tilsyn med et blog-tilbud for UCC-grunduddannelsesstuderende i slut-00'erne. Mit tilsyn (som UCC nok havde regnet med var en undervisertjans) var mest af alt et udtryk for min manglende indsigt i teknikken bag blogs på det tidspunkt, men de studerende der havde lyst til at prøve sig frem med min bistand, kom trods alt igang. Og flere af de vedholdende brugte en del krudt på at fortælle om deres tanker og liv. For dem gav det virkelig god mening.

Der var nogle stykker fra tekstilformidleruddannelsen der kunne bruge blogformen som digitalt processuelt showroom for deres kreationer og inspirationskilder.

Når jeg tænker på blogs i dag, er det som noget lettere anløbent. Et oldschool web2 værktøj, som for længst er overhalet indenom af nye sociale medier, der remedierer blogformen i nye klæder med nye teknologier og med langt større styrke. Eller måske er det hele bare en genreleg, hvor bloggen ikke længere er en "ren" genre og en ting er sikkert - blogs betyder noget for nogen her i DK...
http://www.blogprisen2015.dk/velkommen

Lag to

Som lærer har jeg valgt ikke at bruge blogs. Jeg oprettede min egen første i begyndelsen af 00'erne - House Binggeli
Jeg kan se pointen med at skrive for eller til et publikum, hvis interessen er der for begge parter. Ellers vil jeg mene, at det bliver "pædagogisk omklamring" for at citere Ole Christensen der er lektor på UCC. Hans pointe er, at man ikke bør bruge teknologier der er tilhører fritidslivet, i en faglig kontekst, hvor det forbliver et motivationskrydderi i læringsprocessen.
Feks. når man skaber læringsspil, der er kamufleret som firstpersonshooter, men i virkeligheden er en digital bog. Et ældre eksempel på dette er http://globalconflicts.eu/

Sådan har jeg det med blogs i skolen. Der skal virkelig være en god pointe med det. Et reelt publikum - enten kun sig selv som refleksionsrum eller en fast defineret målgruppe, man vil ramme, med noget, der er vigtigt - nok.
http://www1.theladbible.com/images/content/54c8c148e2007.jpg



Primer

Mine første erfaringer med blogs begyndte med at jeg blev regelmæssig læser på en dengang meget ung amerikaners blog. Det var ligeomkring årtusindeskiftet. Han hed og hedder stadig Justin Hall, og hans blog justin.org eksisterer den dag i dag.

Det jeg var optaget af ved hans blog, var at han udleverede alt om sig selv. Jeg var fascineret af hans for mig grænseoverskridende dedikerede tilgang til bloggen. Også selvom det kostede ham et væsentlig forhold i processen og en personlig nedsmeltning. Derudover var han internetpioner og rejste verden rundt med sin viden om netværk, gaming og blogkultur. Og den var den vej ind jeg først blev interesseret. Når man ser hvad instagram, facebook, twitter og lignende mainstream sociale medier handler om i dag, er det tydeligt hvor vild han var dengang.

Jeg var cirka ligeså ung og brugte det meste af min tid på at læse til lærer på Frederiksberg Seminarium. På seminariet var der god netforbindelse, men jeg mødte nettet første gang på Midtfyns Festival i 1993-94 stykker hvor man havde opstillet computere med Altavista-søgemaskiner, så jeg havde rimelig erfaring med nettet da Justin Hall trådte ind på banen. Alligevel var det temmelig sporadisk hvad den gode forbindelse til nettet i 2000 blev brugt til på seminariet. Vi var en lille flok studerende der vidste hvad den kunne bruges til. Feks. hente masser af musik på Napster (som er ved at få et comeback) eller andre fildelingstjenester. Nogle få undervisere vidste hvad nettet var og hvad en computer var og hvad den kunne bruges til. En af dem var Torsten Buchmann som jeg desværre ikke kan finde et link til. Han er en af de største inspirationskilder, jeg har haft i forhold til teknologi i undervisningen og var et meget vidende og gavmildt menneske. Hans gebet var naturvidenskaben og han havde et fantastisk laboratorium på toppen af seminariet, hvor han fortalte historier om alt muligt der endte i en faglig kontekst. Han introducerede mig for feks til alskens forskellige målingsenheder man kunne koble til computeren og på den måde interagere med. Og så gav han kaffe.
Jeg tror min pointe med dette indlæg, var at nå frem til ham. En underviser med et laboratorium, der havde fingeren på pulsen, og et vildt bagkatalog af erfaringer. Så tak til en ung amerikaner og ældre dansker.

Friday, September 4, 2015

Så kører MIL for fuld hammer og jeg kom til at tænke på denne film da jeg hørte Elsebeth fortælle om moderatorrollen...


Thursday, September 27, 2012

Sunday, April 1, 2012

Lingapps -det mindst mundrette navn siden alt på sønderjysk

Men udgangspunktet er retfærdiggørelsen af Ipad i skolen, når firmaet lingapps (aps!) inden længe lancerer deres nye CD-ord-dræber - med det misvisende navn Appwriter. Det kan læse højt, foreslå ord, OCRscanne via kameraet og oprettede dokumenter kan sendes til google docs...!

Så hvad kosteren?

Håber det er billigt!


Tuesday, August 9, 2011

åh lasse...


bitterfissen metablogger

Underholdende blog om hvad du må og absolut ikke må i blogland...

http://bitterfissen-bethany.blogspot.com/

på opfordring fra Karin D...

Wednesday, June 23, 2010

En uge hvor man vinger af

Tirsdag færdiggørelsen af uddannelse - tjek

Torsdag færdiggørelsen af ansøgning  - tjek * 0,5

Fredag afslutning af skoleår for klassen og kolleger - mangler

Lørdag sige ja på Rådhuset - mangler...

Wednesday, March 24, 2010

KOmmentar til Stormland og i særdeleshed Nomaderne

 DETTE ER EN KOMMENTAR TIL

http://nomadernes.blogspot.com/2008/09/stormlnding.html

Jeg er ikke enig og ikke uenig. Det trøstesløse er altoverskyggende magmaforvredne strukturelle hovedlinier i en fortælling, som i islandsk ånd kunne være geysersprutterier. Der er så meget tryk inde vores hovedperson, og det bygger stille og uroligt op til en ventilering, der ikke kan styres. Det subtile skred mellem normalitet og galskab er afgørende og jeg føler i den grad med Bøddis kamp mod alt og alle sig selv inklusiv, og hans søgen efter kærlighed, tryghed, forståelse som i læserens iagttalelse selvfølgelig aldrig kommer. Mandens deroute er uundgåelig.
Bogen er en fortælling som sagaerne der kan fortælles igen igen, og som skifter karakter undervejs. Læseren er i Helgasons jerngreb hele vejen, og lige inden der går romantik i romanen lægges der igen et benspænd ud for vores helt, der må se sit uendeligt spinkle og helt igennem umulige forhold til andre mennesker smuldre mellem sine nikotingule fingre.
Man kan ikke diskutere Helgasons vid, men måske hans bid.
Bøddis blogs er helt igennem fantastiske i sine betragtninger af det vestlige verdens moralske forfald. Helt igennem perfide, Hattori Hanzo-skarpe og åbentlyst sande reflektioner - samtidigt virtuost skrevet.
Bøddi er genial og gal, og det kræver sin forfatter at kunne skabe en sådan illusion, ikke bare i blogsene, men også i de metaforiske beskrivelser af islandske scenerier, der hele tiden i dobbelt forstand afspejler Bødddis humør og Islands og verdens forandring.
Man kan diskutere den prætentiøse stil og smagsdommeren Helgason for:
Er det rimeligt at lade håbet svinde ud?

blogging snart

skal snart til at undervise i blogs, og jeg er egentlig temmelig rusten, men det går vel...? Hvad skal der til for, at en blog fungerer? Jeg tror, det må være regelmæssighed og refleksionslyst...

Mit udgangspunkt er 14 bloginteresserede, som kan komme fra hver deres undervisningsverden, og det gør situationen ikke bare spændende og alsidig, men også kompleks og vanvittig.

glæder mig til at møde dem

Tuesday, April 15, 2008

Ny wiki

I denne wiki kan man checke en masse web 2.0 tanker, og se små produkter af samme karakter.

Monday, April 14, 2008

Monday, April 7, 2008

Sad lige og tænkte retrospektivt på en lettere arkaisk facon

Hvad er det med ny teknologi der gør det hele lidt federe? Jeg tænker her på podcast...HVorfor er det smart? Man skal først downloade en fil til sin computer for så at overføre den til sin mp3-afspiller. Må kan jo altså få radioer der er portable, og som virker hurtigere...Lidt ligesom diskussionen om VHS til DVD...Det hele går bare lidt langsommere, nu...Mærkeligt, men de digitale finesser er ikke sådan at komme uden om. Landegrænser er udviskede i den her henseende, og man kan have enormt meget lyd eller video med i en afspiller...Det er sgu smart.

Monday, March 24, 2008

Dette kan være temmelig interessant at bruge i undervisningen. Specielt hvis det med feeds var lidt gennemskueligt. Det kræver vist lidt øvelse, men 1000 skoler i Australien kan, så kan jeg også.

Ses

Andreas

Min første blog

For lige at teste alt det her feed teknologi, så skal der da stå lidt og jeg må sige at det tegner lovende.

I engelsk har I stadig gangsforedraget for plus alle spørgsmålene

SES

Andreas