Sunday, October 18, 2015

Tre

Som pædagogisk konsulent for grundskolen har jeg haft forskellige blogs i sving. Blogs som lærere har kunne benytte sig af for at blive klogere på teknologi i undervisningen. Det har været fedt at se hvordan blogsene er blevet brugt og refereret til. - Men det har også været et gevaldigt pres at skulle levere nyt indhold i et passende tempo. Dette har kun kunne lade sig gøre i kraft af at vi har været flere forfattere på samme blog. Og det har alligevel ikke altid været nok. Det kræver vedholdenhed og egen interesse at blogge. Og det er bestemt ikke for alle. Hvis man skal ramme en målgruppe kræver det både læsere og respondenter, som bliver taget alvorligt. Og det vil sige deres meninger.

Jeg havde fornøjelsen af at føre tilsyn med et blog-tilbud for UCC-grunduddannelsesstuderende i slut-00'erne. Mit tilsyn (som UCC nok havde regnet med var en undervisertjans) var mest af alt et udtryk for min manglende indsigt i teknikken bag blogs på det tidspunkt, men de studerende der havde lyst til at prøve sig frem med min bistand, kom trods alt igang. Og flere af de vedholdende brugte en del krudt på at fortælle om deres tanker og liv. For dem gav det virkelig god mening.

Der var nogle stykker fra tekstilformidleruddannelsen der kunne bruge blogformen som digitalt processuelt showroom for deres kreationer og inspirationskilder.

Når jeg tænker på blogs i dag, er det som noget lettere anløbent. Et oldschool web2 værktøj, som for længst er overhalet indenom af nye sociale medier, der remedierer blogformen i nye klæder med nye teknologier og med langt større styrke. Eller måske er det hele bare en genreleg, hvor bloggen ikke længere er en "ren" genre og en ting er sikkert - blogs betyder noget for nogen her i DK...
http://www.blogprisen2015.dk/velkommen

Lag to

Som lærer har jeg valgt ikke at bruge blogs. Jeg oprettede min egen første i begyndelsen af 00'erne - House Binggeli
Jeg kan se pointen med at skrive for eller til et publikum, hvis interessen er der for begge parter. Ellers vil jeg mene, at det bliver "pædagogisk omklamring" for at citere Ole Christensen der er lektor på UCC. Hans pointe er, at man ikke bør bruge teknologier der er tilhører fritidslivet, i en faglig kontekst, hvor det forbliver et motivationskrydderi i læringsprocessen.
Feks. når man skaber læringsspil, der er kamufleret som firstpersonshooter, men i virkeligheden er en digital bog. Et ældre eksempel på dette er http://globalconflicts.eu/

Sådan har jeg det med blogs i skolen. Der skal virkelig være en god pointe med det. Et reelt publikum - enten kun sig selv som refleksionsrum eller en fast defineret målgruppe, man vil ramme, med noget, der er vigtigt - nok.
http://www1.theladbible.com/images/content/54c8c148e2007.jpg



Primer

Mine første erfaringer med blogs begyndte med at jeg blev regelmæssig læser på en dengang meget ung amerikaners blog. Det var ligeomkring årtusindeskiftet. Han hed og hedder stadig Justin Hall, og hans blog justin.org eksisterer den dag i dag.

Det jeg var optaget af ved hans blog, var at han udleverede alt om sig selv. Jeg var fascineret af hans for mig grænseoverskridende dedikerede tilgang til bloggen. Også selvom det kostede ham et væsentlig forhold i processen og en personlig nedsmeltning. Derudover var han internetpioner og rejste verden rundt med sin viden om netværk, gaming og blogkultur. Og den var den vej ind jeg først blev interesseret. Når man ser hvad instagram, facebook, twitter og lignende mainstream sociale medier handler om i dag, er det tydeligt hvor vild han var dengang.

Jeg var cirka ligeså ung og brugte det meste af min tid på at læse til lærer på Frederiksberg Seminarium. På seminariet var der god netforbindelse, men jeg mødte nettet første gang på Midtfyns Festival i 1993-94 stykker hvor man havde opstillet computere med Altavista-søgemaskiner, så jeg havde rimelig erfaring med nettet da Justin Hall trådte ind på banen. Alligevel var det temmelig sporadisk hvad den gode forbindelse til nettet i 2000 blev brugt til på seminariet. Vi var en lille flok studerende der vidste hvad den kunne bruges til. Feks. hente masser af musik på Napster (som er ved at få et comeback) eller andre fildelingstjenester. Nogle få undervisere vidste hvad nettet var og hvad en computer var og hvad den kunne bruges til. En af dem var Torsten Buchmann som jeg desværre ikke kan finde et link til. Han er en af de største inspirationskilder, jeg har haft i forhold til teknologi i undervisningen og var et meget vidende og gavmildt menneske. Hans gebet var naturvidenskaben og han havde et fantastisk laboratorium på toppen af seminariet, hvor han fortalte historier om alt muligt der endte i en faglig kontekst. Han introducerede mig for feks til alskens forskellige målingsenheder man kunne koble til computeren og på den måde interagere med. Og så gav han kaffe.
Jeg tror min pointe med dette indlæg, var at nå frem til ham. En underviser med et laboratorium, der havde fingeren på pulsen, og et vildt bagkatalog af erfaringer. Så tak til en ung amerikaner og ældre dansker.

Friday, September 4, 2015

Så kører MIL for fuld hammer og jeg kom til at tænke på denne film da jeg hørte Elsebeth fortælle om moderatorrollen...


Thursday, September 27, 2012

Sunday, April 1, 2012

Lingapps -det mindst mundrette navn siden alt på sønderjysk

Men udgangspunktet er retfærdiggørelsen af Ipad i skolen, når firmaet lingapps (aps!) inden længe lancerer deres nye CD-ord-dræber - med det misvisende navn Appwriter. Det kan læse højt, foreslå ord, OCRscanne via kameraet og oprettede dokumenter kan sendes til google docs...!

Så hvad kosteren?

Håber det er billigt!


Tuesday, August 9, 2011